Jeg har fra onsdag - fredag i uge 43 været i studiepraktik på Aalborg universitet, og har prøvet biologistudiet af. Det var så FEDT ! Jeg glæder mig virkelig til 3g er overstået og jeg starter deroppe, det bliver bare så godt, det ved jeg bare. Så nu glæder jeg mig til 3 ting, som sker inden for 10 måneder:
1. Blive student.
2. Flytte hjemmefra (vel og mærke sammen med kæresten).
3. Starter på UNI.
Det hele bliver bare så godt til næste år, og jeg glæder mig til at komme væk fra sjælland og HTX (det er fedt nok, men vil bare gerne videre nu), jeg er så træt af at bo hjemme og så må jeg nok også indrømme at jeg er super stresset i øjeblikke.
Jeg er jo træner i denne her rulleskøjteklub og jeg elsker børnene, men jeg står der som eneste træner i øjeblikket og det har taget hårdt på mig, derudover arbejder jeg nærmest hver weekend på tanken og jeg har aldrig haft så mange lektier før, som jeg har haft de her 2 måneder af 3g. Så jeg synes min fritid i øjeblikket er rimelig begrænset.
Alle lektierne har desværre også taget min mulighed for at begynde at skrive igen. Det havde jeg jo regnet med at jeg skulle, mens jeg kørte i tog til Aalborg, men jeg har brugt tiden på at lave lektier i stedet, ellers ville jeg ikke kunne nå at få lavet det hele. Lige nu har jeg fx valgt at jeg synes astronomi er så kedeligt, at jeg synes det var mere relevant at komme af med alle mine tanker, som fylder min hjerne op.
Jeg er på nuværende tidspunkt også rimelig skuffet over mine åbenbart såkaldte bedsteveninder, de har ikke engang overvejet at spørge mig om, hvordan min studiepraktik var, efter vi er startet i skole igen. De har ikke selv været afsted, så jeg ved ikke rigtig om det muligvis kunne være noget jalousi og hvis det er det, så er det for dumt - de kunne jo bare have søgt?
Det plager mig meget, at jeg har været væk i 6 dage og lige pludselig snakker vi ikke normalt sammen mere og jeg aner ikke hvorfor.. hmm..
Det bliver så godt at flytte væk fra det hele, så jeg går bare og håber på at 3g vil gå super stærkt, så jeg kan komme på UNI. Jeg ved godt alle siger at jeg skal nyde det sidste år på gymnasiet, men når man nu har så mange andre ting at glæde sig til, som sker efter, så har jeg virkelig svært ved at nyde; ingen fritid, lektier, søvnmangel og åbenbart veninder, som ikke rigtig interessere sig for mig, som jeg interessere mig for dem. Let it be August ! :)
Jeg håber mine veninder bare er inde i en overgangsfase og bliver gode igen !
Jeg skal nok holde jer opdateret ;)